fredag den 18. oktober 2013

En ny kraftfuld stemme om opvækst


BARNDOM




FEM BØRN PÅ RÆKKE OG EN FAR MED EN KØLLE


FLERGRÆDERI OG EN PØL AF PIS

VI STIKKER SKIFTEVIS EN HÅND FREM

FOR FORUDSIGELIGHEDENS SKYLD

DEN DER LYD NÅR SLAGENE RAMMER

SØSTER DER HOPPER SÅ HURTIGT

FRA DEN ENE FOD TIL DEN ANDEN

PISSET ER ET VANDFALD NED AD HENDES BEN

FØRST DEN ENE HÅND FREM SÅ DEN ANDEN

GÅR DER FOR LANG TID RAMMER SLAGENE VILKÅRLIGT

ET SLAG ET SKRIG ET TAL 30 ELLER 40 TIL TIDER 50

OG ET SIDSTE SLAG I RØVEN PÅ VEJ UD AD DØREN

HAN TAGER BROR I SKULDRENE RETTER HAM OP 
FORTSÆTTER MED AT SLÅ OG TÆLLE

JEG KIGGER NED OG VENTER PÅ DET BLIVER MIN TUR

MOR SMADRER TALLERKENER I OPGANGEN

SAMTIDIG MED AT AL JAZEERA TV-TRANSMITTERER

HYPERAKTIVE BULLDOZERE OG FORTØRNEDE KROPSDELE

GAZASTRIBEN I SOLSKIN


FLAG BLIVER BRÆNDT



HVIS EN ZIONIST IKKE ANERKENDER VORES EKSISTENS

HVIS VI OVERHOVEDET EKSISTERER

NÅR VI HIKSTER ANGSTEN OG SMERTEN

NÅR VI SNAPPER EFTER VEJRET ELLER MENINGEN

I SKOLEN MÅ VI IKKE TALE ARABISK

DERHJEMME MÅ VI IKKE TALE DANSK 
 

ET SLAG ET SKRIG ET TAL




Læs flere uddrag af Yahya Hassans debut som digter: her

Læs hvad et digt er. Interview med Poul Borum (1994)
her

torsdag den 10. oktober 2013

Derfor skal vi læse gode bøger!

Nyeste forskning: "Bare 10-15 minutters læsning om dagen styrker empatien"
Læs mere her

tirsdag den 24. september 2013

Er Agner en god lærer?

Novelleanalyse: Agner af Pia Juul, fra novelleantologien "dengang med hunden."
Hej dansk D
Når nu I har læst novellen Agner af Pia Juul, bedes I tage hul på brugen af sociale medier (her bloggen) i danskundervisningen;)
 
  1. Hvorfor hedder novellen Agner? Er Agner da hovedpersonen?
  2. Er Agner en god lærer?
  3. Hvad drejer konflikten sig om?
  4. Find et lille citat fra teksten, du mener er centralt. Hvorfor har du valgt det?
  5. Hvis du skulle MALE noget centralt fra novellen, det vigtigste, hvilket motiv ville du da male?
  6. Kan du få øje på nogen modsætninger (kontraster) i teksten?

I må også gerne kommentere hinandens kommentarer. Jeg blander mig nok også;)
Vi ses på bloggen.

søndag den 15. september 2013

"Det er jo en himmel over livet"

Fantastisk interview med norske Per Petersson 9. september 2013 på DR 2. Se her 2. Sektion på DR 2 mandage klokken 23.00

Uddrag fra Adam Holms interview med Per Petersson:
Det er det med ærlighed. Hvis man er til stede i sine bøger – og er der hvor tingene sker, virkelig, så får folk noget ud af det. Fordi vi mennesker er ens, der er kun et vist sæt relationer, som hvert eneste menneske er i. Og hvis man skildrer dem, også de mest pinefulde, så bliver det genkendt. Det menneskelige i det. Og så vil læseren også føle sig set. At føle sig set af litteraturen er jo en stor oplevelse. For der er meget at tage af. Mange bøger, stor litteratur – hvor man ved, at man bliver set. Og det er jo fantastisk. Det er jo en himmel over livet. Hvordan kan de undvære det?”(Per Pettersson, Sektion 2, DR 2, 9. september 13)

torsdag den 5. september 2013

Derfor skal vi læse fiktion!

Læs her How Reading Makes Us More Human

Det er jo vand på min mølle;)

Og så linker jeg lige igen til Kvinden i vinduet, Amos Oz' tale, da han for nogle år siden fik overrakt den store spanske pris Asturiaprisen. Artiklen blev bragt i Politiken 7. november 2007.

The Flipped Classroom

Tankevækkende lille video om, hvad it kan bruges til i klasseværelset her i det 21. århundrede. Se mere her

onsdag den 21. august 2013

Clumsy Hans

H. C. Andersens eventyr på engelsk
Fx Clumsy Hans.

Foto: Hanne Thøger (Sted: ved Flakhaven, Odense City)

tirsdag den 25. juni 2013

"Jeg burde have været sødere ved hende"


Afghanskfødte Khaled Hosseini har skrevet en smuk og stærk familiehistorie: Og bjergene gav genlyd. 
Jeg har lige afsluttet fortællingen (på 443 sider) og forestiller mig, den skal bruges i dansk som andetsprogsundervisningen på E- og D-niveau. Måske i bidder, det vil være de færreste, som kommer igennem så mange sider, desværre, omend bogen er let at læse og forstå.

Det første, der falder mig ind, er, at fortællingen blandt mange andre vigtige temaer behandler relationen til vores forældre og bedsteforældre. De gamle. I det hele taget bånd mellem mennesker, uanset alder, køn og status.
Måske hæfter jeg mig særligt ved dette tema, fordi jeg selv har nået den fase, hvor min gamle far er væk lige om lidt. At tiden med ham i den virkelige fysiske verden er knap.
Der er et tankevækkende citat i bogen, hvor en ældre kvinde siger om sit forhold til sin nu afdøde adoptivmor:
"Jeg burde have været sødere ved hende. Det er noget, man aldrig vil komme til at fortryde. Når man bliver gammel, vil man aldrig sige til sig selv: Ah, hvor ville jeg ønske, jeg ikke havde været god ved den person. Det vil man aldrig tænke."

Nu vi er ved vores gamle forældre, vil jeg bringe et efter min mening vildt smukt digt om, hvordan erindringen blev skabt. Digtet er på engelsk og er fundet på cd'en Homeland af Laurie Anderson. Her kommer det:



The Beginning of memory
"There's a story in an ancient play about birds called The Birds
And it's a short story from before the world began
From a time when there was no earth, no land.
Only air and birds everywhere.
But the thing was there was no place to land.
Because there was no land.
So they just circled around and around.
Because this was before the world began.
And the sound was deafening. Songbirds were everywhere.
Billions and billions and billions of birds.
And one of these birds was a lark and one day her father died.

And this was a really big problem
because what should they do with the body?
There was no place to put the body because there was no earth.
And finally the lark had a solution.
She decided to bury her father in the back if her own head.
And this was the beginning of memory.
Because before this no one could remember a thing.
They were just constantly flying in circles.
Constantly flying in huge circles."

(Lyrics by Laurie Anderson, from Homeland)






torsdag den 23. maj 2013

-og bjergene gav genlyd

Juhu, Drageløberens (og Under en skinnende sols) "far" barsler med en ny 3. roman. Og bjergene gav genlyd hedder den. Romanen får 5 stjerner i Politiken, det lover godt. Jeg ser frem til at læse den, måske den er oplagt i dansk som andetsprogsundervisningen på VUC?
Vi har bare ingen penge (til det!). Øv.

Anmelder Helle Hellmann skriver til sidst i sin anmeldelse: 
Romanen er en bog, man om morgenen glæder sig til at stå op til. Indtil den er forbi, og man må nøjes med at møde personerne på den mark, som Rumi skriver om i sit digt:

»Hinsides alle forestillinger/om rigtigt og forkert/ er der en mark,/ Der vil jeg møde dig«.  


Khaled Hosseinis homepage, hvor forfatteren fortæller om tre'eren Og bjergene gav genlyd. 

Læseprøve på bogen her

Dejligt interview på DR/21 Søndag, hvor Steffen Kretz interviewer Khaled Hosseini i New York. Sympatisk forfatter. Håber der kommer et link til det snart...

***********************************************************************************

En anden spændende afghansk eksil-forfatter er Antiq Rahimi. I 2009 udkom hans roman Den tålmodige sten på dansk. Læs Politikens anmeldelse her.

Eksklusivt interview med forfatteren (på engelsk) om, hvad der inspirerede ham til at skrive historien Den tålmodige sten. Læs interview
Filmen, som er baseret på romanen, udkom i februar 2013

Atiq Rahimi læser op fra romanen her

Om filmen Earth and Ashes, som er baseret på en tidligere roman af Atiq Ramini, læs her

tirsdag den 9. april 2013

Mit HOOD i Vollsmose Kulturhus

MIT HOOD 

MIT HOOD er produceret af børn og unge fra Vollsmose. Deltagerne har fotograferet deres nærområde med engangskameraer og i samarbejde med fotograf Christia Dieserud valgt de bedste ud til udstillingen.
Udstillingen kan ses til og med d. 12. april - så skynd dig!

Link til Vollsmose Kulturhus

mandag den 8. april 2013

En lille gruppe lockoutede VUC-lærere tager på en walk and talk-tur til Vollsmose i dag

Ved 10.15-tiden får vi en lille rundvisning fra Sekretariatet.
Vi besøger Kulturhuset ved 11-tiden og spiser vores madpakke der. Vi håber også at komme i snak med folk i området.Måske vores egne kursister, som vi ikke må få lov at undervise af staten...

torsdag den 4. april 2013

Hvordan var DIN barndomsgade?

Læs Læseklubbens oplæg om Tove Ditlevsens barndomsgade og bliv inspireret til at skrive om din egen barndomsgade. Du kan også læse andres kommentarer. Følg dette link.

Læs også og deltag i Debat Barndommens Gade her

tirsdag den 12. februar 2013

Skriv om dit førstehåndsindtryk af romanen, du læser.

Hej kursist på DSA F
Her kommer den første opgave til dig: Skriv om dit førstehåndsindtryk af romanen, du læser.

Når du har læst det første kapitel eller måske de første par kapitler, vil jeg bede dig vælge mindst én af begyndelserne herunder og fortsætte sætningen. Du bedes skrive nogle linjer om, hvad det eller de første kapitler i romanen har sat i gang i dig. Du er meget velkommen til at skrive et helt afsnit.

Dernæst vil jeg bede dig holde øje med de andres indlæg - jeg skriver også - og derpå kommentere mindst ét af de andres indlæg. Jo mere du skriver, jo bedre bliver du, ikke sandt?

Hvordan gør man? Gå ned til " KOMMENTAR". Tryk på linjen. Nu kan du skrive.

Vælg en eller flere af disse begyndelser og fortsæt selv

  1. Da jeg læste, begyndte jeg at tænke på...
  2. Jeg genkender...
  3. Jeg kan godt lide...
  4. Jeg kan ikke lide...
  5. Jeg forstår ikke...
  6. Jeg tror ikke...
  7. Jeg undrer mig over...
  8. Jeg lagde mærke til...
  9. Jeg var overrasket over...
  10. Jeg tror...
  11. Jeg synes ikke...
  12. Hvis jeg var...
  13. Jeg er ikke sikker på...
  14. Jeg har spørgsmål til...
  15. Jeg blev vred over...
  16. Jeg blev glad for...
  17. Jeg lærte at ...
  18. Jeg blev irriteret over...
  19. Jeg blev lettet over...
  20. Jeg fæstnede mig specielt ved...
  21. Jeg forventer at...
  22. Jeg håber at ...
  23. Jeg håber ikke at...
  24. Jeg glæder mig til...
  25. Jeg ser frem til...
  26. Jeg er nysgerrig efter at læse om...

Introduktion til genren blog og brugen af den

Hej dansk som andetsprog F.
Velkommen til min blog Om og TIL undervisningsbrug.
Her vil jeg skrive nogle opgaver til jer i forbindelse med danskundervisningen.
Ikke mindst i forbindelse med læsning af romanen Ned til hundene af Helle Helle.
Jeg håber meget, I har lyst til at skrive løs - både i forhold til de opgaver, jeg stiller jer.Men lige så meget, hvis I får lyst til at skrive et indlæg eller en kommentar til noget, de andre har skrevet.
Blot husk at holde en "god tone."

Vær opmærksom på, at hvad vi skriver herinde på BLOGGEN, er offentligt. Det kan læses af andre.
Men de fleste kender slet ikke denne blog. Så vores indlæg bliver nok ikke læst af ret mange. Højst sandsynligt blot af os selv;)

Hvordan finder man rundt? Det nyeste indlæg står øverst. Så "bladr" (scroll) nedad, hvis du vil læse nogle af de ældre indlæg og kommentarer. Det er ét langt "dokument", der bliver længere og længere, jo mere vi skriver.

Her kan du læse mere om genren blog.Og her er det måske lidt enklere beskrevet.
Og her er et eksempel på, hvordan kursister fra et andet hold har skrevet om den roman, de var i gang med at læse. Se her.

God fornøjelse.
Hanne

PS Hvis nu du får blod på tanden i forhold til at få din egen blog, kan jeg anbefale denne side:www.blogger.com. Den er enkel, gratis og kræver blot en gmail-konto, som du jo allerede har, hvis du er inde at skrive på denne blog.