fredag den 18. oktober 2013

En ny kraftfuld stemme om opvækst


BARNDOM




FEM BØRN PÅ RÆKKE OG EN FAR MED EN KØLLE


FLERGRÆDERI OG EN PØL AF PIS

VI STIKKER SKIFTEVIS EN HÅND FREM

FOR FORUDSIGELIGHEDENS SKYLD

DEN DER LYD NÅR SLAGENE RAMMER

SØSTER DER HOPPER SÅ HURTIGT

FRA DEN ENE FOD TIL DEN ANDEN

PISSET ER ET VANDFALD NED AD HENDES BEN

FØRST DEN ENE HÅND FREM SÅ DEN ANDEN

GÅR DER FOR LANG TID RAMMER SLAGENE VILKÅRLIGT

ET SLAG ET SKRIG ET TAL 30 ELLER 40 TIL TIDER 50

OG ET SIDSTE SLAG I RØVEN PÅ VEJ UD AD DØREN

HAN TAGER BROR I SKULDRENE RETTER HAM OP 
FORTSÆTTER MED AT SLÅ OG TÆLLE

JEG KIGGER NED OG VENTER PÅ DET BLIVER MIN TUR

MOR SMADRER TALLERKENER I OPGANGEN

SAMTIDIG MED AT AL JAZEERA TV-TRANSMITTERER

HYPERAKTIVE BULLDOZERE OG FORTØRNEDE KROPSDELE

GAZASTRIBEN I SOLSKIN


FLAG BLIVER BRÆNDT



HVIS EN ZIONIST IKKE ANERKENDER VORES EKSISTENS

HVIS VI OVERHOVEDET EKSISTERER

NÅR VI HIKSTER ANGSTEN OG SMERTEN

NÅR VI SNAPPER EFTER VEJRET ELLER MENINGEN

I SKOLEN MÅ VI IKKE TALE ARABISK

DERHJEMME MÅ VI IKKE TALE DANSK 
 

ET SLAG ET SKRIG ET TAL




Læs flere uddrag af Yahya Hassans debut som digter: her

Læs hvad et digt er. Interview med Poul Borum (1994)
her

torsdag den 10. oktober 2013

Derfor skal vi læse gode bøger!

Nyeste forskning: "Bare 10-15 minutters læsning om dagen styrker empatien"
Læs mere her

tirsdag den 24. september 2013

Er Agner en god lærer?

Novelleanalyse: Agner af Pia Juul, fra novelleantologien "dengang med hunden."
Hej dansk D
Når nu I har læst novellen Agner af Pia Juul, bedes I tage hul på brugen af sociale medier (her bloggen) i danskundervisningen;)
 
  1. Hvorfor hedder novellen Agner? Er Agner da hovedpersonen?
  2. Er Agner en god lærer?
  3. Hvad drejer konflikten sig om?
  4. Find et lille citat fra teksten, du mener er centralt. Hvorfor har du valgt det?
  5. Hvis du skulle MALE noget centralt fra novellen, det vigtigste, hvilket motiv ville du da male?
  6. Kan du få øje på nogen modsætninger (kontraster) i teksten?

I må også gerne kommentere hinandens kommentarer. Jeg blander mig nok også;)
Vi ses på bloggen.

søndag den 15. september 2013

"Det er jo en himmel over livet"

Fantastisk interview med norske Per Petersson 9. september 2013 på DR 2. Se her 2. Sektion på DR 2 mandage klokken 23.00

Uddrag fra Adam Holms interview med Per Petersson:
”Det er det med ærlighed. Hvis man er til stede i sine bøger – og er der hvor tingene sker, virkelig, så får folk noget ud af det. Fordi vi mennesker er ens, der er kun et vist sæt relationer, som hvert eneste menneske er i. Og hvis man skildrer dem, også de mest pinefulde, så bliver det genkendt. Det menneskelige i det. Og så vil læseren også føle sig set. At føle sig set af litteraturen er jo en stor oplevelse. For der er meget at tage af. Mange bøger, stor litteratur – hvor man ved, at man bliver set. Og det er jo fantastisk. Det er jo en himmel over livet. Hvordan kan de undvære det?”(Per Pettersson, Sektion 2, DR 2, 9. september 13)

torsdag den 5. september 2013

Derfor skal vi læse fiktion!

Læs her How Reading Makes Us More Human

Det er jo vand på min mølle;)

Og så linker jeg lige igen til Kvinden i vinduet, Amos Oz' tale, da han for nogle år siden fik overrakt den store spanske pris Asturiaprisen. Artiklen blev bragt i Politiken 7. november 2007.

The Flipped Classroom

Tankevækkende lille video om, hvad it kan bruges til i klasseværelset her i det 21. århundrede. Se mere her