tirsdag den 25. juni 2013

"Jeg burde have været sødere ved hende"


Afghanskfødte Khaled Hosseini har skrevet en smuk og stærk familiehistorie: Og bjergene gav genlyd. 
Jeg har lige afsluttet fortællingen (på 443 sider) og forestiller mig, den skal bruges i dansk som andetsprogsundervisningen på E- og D-niveau. Måske i bidder, det vil være de færreste, som kommer igennem så mange sider, desværre, omend bogen er let at læse og forstå.

Det første, der falder mig ind, er, at fortællingen blandt mange andre vigtige temaer behandler relationen til vores forældre og bedsteforældre. De gamle. I det hele taget bånd mellem mennesker, uanset alder, køn og status.
Måske hæfter jeg mig særligt ved dette tema, fordi jeg selv har nået den fase, hvor min gamle far er væk lige om lidt. At tiden med ham i den virkelige fysiske verden er knap.
Der er et tankevækkende citat i bogen, hvor en ældre kvinde siger om sit forhold til sin nu afdøde adoptivmor:
"Jeg burde have været sødere ved hende. Det er noget, man aldrig vil komme til at fortryde. Når man bliver gammel, vil man aldrig sige til sig selv: Ah, hvor ville jeg ønske, jeg ikke havde været god ved den person. Det vil man aldrig tænke."

Nu vi er ved vores gamle forældre, vil jeg bringe et efter min mening vildt smukt digt om, hvordan erindringen blev skabt. Digtet er på engelsk og er fundet på cd'en Homeland af Laurie Anderson. Her kommer det:



The Beginning of memory
"There's a story in an ancient play about birds called The Birds
And it's a short story from before the world began
From a time when there was no earth, no land.
Only air and birds everywhere.
But the thing was there was no place to land.
Because there was no land.
So they just circled around and around.
Because this was before the world began.
And the sound was deafening. Songbirds were everywhere.
Billions and billions and billions of birds.
And one of these birds was a lark and one day her father died.

And this was a really big problem
because what should they do with the body?
There was no place to put the body because there was no earth.
And finally the lark had a solution.
She decided to bury her father in the back if her own head.
And this was the beginning of memory.
Because before this no one could remember a thing.
They were just constantly flying in circles.
Constantly flying in huge circles."

(Lyrics by Laurie Anderson, from Homeland)






torsdag den 23. maj 2013

-og bjergene gav genlyd

Juhu, Drageløberens (og Under en skinnende sols) "far" barsler med en ny 3. roman. Og bjergene gav genlyd hedder den. Romanen får 5 stjerner i Politiken, det lover godt. Jeg ser frem til at læse den, måske den er oplagt i dansk som andetsprogsundervisningen på VUC?
Vi har bare ingen penge (til det!). Øv.

Anmelder Helle Hellmann skriver til sidst i sin anmeldelse: 
Romanen er en bog, man om morgenen glæder sig til at stå op til. Indtil den er forbi, og man må nøjes med at møde personerne på den mark, som Rumi skriver om i sit digt:

»Hinsides alle forestillinger/om rigtigt og forkert/ er der en mark,/ Der vil jeg møde dig«.  


Khaled Hosseinis homepage, hvor forfatteren fortæller om tre'eren Og bjergene gav genlyd. 

Læseprøve på bogen her

Dejligt interview på DR/21 Søndag, hvor Steffen Kretz interviewer Khaled Hosseini i New York. Sympatisk forfatter. Håber der kommer et link til det snart...

***********************************************************************************

En anden spændende afghansk eksil-forfatter er Antiq Rahimi. I 2009 udkom hans roman Den tålmodige sten på dansk. Læs Politikens anmeldelse her.

Eksklusivt interview med forfatteren (på engelsk) om, hvad der inspirerede ham til at skrive historien Den tålmodige sten. Læs interview
Filmen, som er baseret på romanen, udkom i februar 2013

Atiq Rahimi læser op fra romanen her

Om filmen Earth and Ashes, som er baseret på en tidligere roman af Atiq Ramini, læs her

tirsdag den 9. april 2013

Mit HOOD i Vollsmose Kulturhus

MIT HOOD 

MIT HOOD er produceret af børn og unge fra Vollsmose. Deltagerne har fotograferet deres nærområde med engangskameraer og i samarbejde med fotograf Christia Dieserud valgt de bedste ud til udstillingen.
Udstillingen kan ses til og med d. 12. april - så skynd dig!

Link til Vollsmose Kulturhus