tirsdag den 21. november 2017
Short films. Watch n Write
Best UK short films: Short of the week
Watch a short of the week.
Write a short review. See how here.
Here is a documentary, It's People Like Us.
Read about the film in this article from The Guardian September 2017:
Road Safety. 'Shocking' short film targets young adults using phone while driving
onsdag den 27. maj 2015
torsdag den 7. maj 2015
Til mit dansk D-hold foråret 15
Tre digte om kærlighed
Her på denne blog er I velkomne til at skrive en kommentar til digtene, jeg lægger ud. Man kan også kommentere på de andres kommentarer.
De tre digte er meget forskellige i både indhold og form.
Vi har talt om undergenrer inden for lyrik (se fx Greb om analysen). Man kan øve sig i at se, om digtet er et rimdigt eller et prosadigt (også kaldet et frit digt). Desuden om det på indholdssiden er lyrisk eller episk. Der er også en undergenre, der kaldes knækprosa.
1. Hvordan vil du genrebestemme disse tre digte?
2. Hvad er motivet i hvert af digtene? (motiv = hvad forestiller teksten)?
3. Gør sproget i digtene opmærksom på sig selv? Hvor for eksempel?
4. Hvilket af de tre digte synes du fungerer bedst? Hvorfor?
Jeg starter med et svært et. Det er et portugisisk kærlighedsdigt, som Poul Borum, grundlægger af Forfatterskolen i Danmark, har fremhævet.
Fremstrakte hænder
En dag talte du til mig,
og træerne døde gren for gren af
tørke.
Det var blomster, husker jeg.
Det var gader, det husker jeg også.
Og tomme
trapper.
Nej, du talte ikke til mig. Det
var mig der spurgte,
mens jeg dirrende kyssede
dig, hvor gammel du var
og hvad du hed.
Du havde intet navn,
eller havde du et,
men det var ikke dit.
Og din alder, dine hænder
i mine (Jorge de Sena. 1953)
Her er et helt andet digt om kærlighed af Tove Ditlevsen:
bestandig krydser min vej,
den ene er ham jeg elsker,
den anden elsker mig.
Den ene er i en natlig drøm,
der bor i mit mørke sind,
den anden står ved mit hjertes dør,
jeg lukker ham aldrig ind.
Den ene gav mig et vårligt pust
af lykke der snart for hen,
den anden gav mig sit hele liv
og fik aldrig en time igen.
Den ene bruser i blodets sang,
hvor elskov er ren og fri,
den anden er et med den triste dag,
som drømmene drukner i.
Hver kvinde står mellem disse to,
forelsket, elsket og ren -
een gang hvert hundrede år kan det ske,
de smelter sammen til een.
(De evige tre, fra Lille verden, 1941)
Eller dette digt
Hvis du forlader mig
Af Kristen Bjørnkjær (1976)
H vis du forlader mig
så gør det hurtigt, resolut
og uden falsk medlidenhed
forlad mig med et hug
der kapper alle bånd
forlad mig i en afgrund
hvorfra man kun kan klatre opad
(Og dog?
Man risikerer jo at blive dernede
og aldrig komme op
måske er det alligevel for hårdt?
Jeg vil bede dig om noget andet)
Hvis du forlader mig
så gør det blidt og nænsomt
og ikke pludseligt med voldsomhed
chokerende og lammende
gør det blidt og nænsomt
og helst i små portioner
langsomt - så jeg kan vænne mig til tanken
(Og dog?
Det er under alle omstændigheder ubehageligt
Noget der gør ondt
Så hvorfor trække pinen ud?
Ja, hvorfor sætte sig selv i den situation?
Nu har jeg det):
Forlad mig tidligt
forlad mig i min ungdom
før vi lærer hinanden at kende
ved en fest, hvor vi begge to er
Lad mig møde en anden end dig
hvis du alligevel vil forlade mig
Forlad mig i min barndom
en tidlig solskinsmorgen
hvor alle køer er sat på græs
og jeg endnu er en lille dreng
der leger i en sandkasse
åh kære
jeg tror jeg dør
hvis du forlader mig
tag mig med
kan du ikke bare ta' mig med
hvis du forlader mig?
70erne
Tidens lyrik boblede over med begejstret erotik - men også med skilsmisse og skænderier. Enhver digter med respekt for sig selv skrev et pardigt, der satte ægteskabet på plads eller udstillede parforholdet til spot og spe.
Kristen Bjørnkjærs underfundige 'Kærestesorg', prøvede at vride skilsmissen, så den slet ikke fandtes.
Læs om historien bag digtet
Her kan du læse hele interviewet med Poul Borum: Hvad er et digt?
Her på denne blog er I velkomne til at skrive en kommentar til digtene, jeg lægger ud. Man kan også kommentere på de andres kommentarer.
De tre digte er meget forskellige i både indhold og form.
Vi har talt om undergenrer inden for lyrik (se fx Greb om analysen). Man kan øve sig i at se, om digtet er et rimdigt eller et prosadigt (også kaldet et frit digt). Desuden om det på indholdssiden er lyrisk eller episk. Der er også en undergenre, der kaldes knækprosa.
1. Hvordan vil du genrebestemme disse tre digte?
2. Hvad er motivet i hvert af digtene? (motiv = hvad forestiller teksten)?
3. Gør sproget i digtene opmærksom på sig selv? Hvor for eksempel?
4. Hvilket af de tre digte synes du fungerer bedst? Hvorfor?
Jeg starter med et svært et. Det er et portugisisk kærlighedsdigt, som Poul Borum, grundlægger af Forfatterskolen i Danmark, har fremhævet.
Fremstrakte hænder
En dag talte du til mig,
og træerne døde gren for gren af
tørke.
Det var blomster, husker jeg.
Det var gader, det husker jeg også.
Og tomme
trapper.
Nej, du talte ikke til mig. Det
var mig der spurgte,
mens jeg dirrende kyssede
dig, hvor gammel du var
og hvad du hed.
Du havde intet navn,
eller havde du et,
men det var ikke dit.
Og din alder, dine hænder
i mine (Jorge de Sena. 1953)
Her er et helt andet digt om kærlighed af Tove Ditlevsen:
De evige tre
Der er to mænd i verden, derbestandig krydser min vej,
den ene er ham jeg elsker,
den anden elsker mig.
Den ene er i en natlig drøm,
der bor i mit mørke sind,
den anden står ved mit hjertes dør,
jeg lukker ham aldrig ind.
Den ene gav mig et vårligt pust
af lykke der snart for hen,
den anden gav mig sit hele liv
og fik aldrig en time igen.
Den ene bruser i blodets sang,
hvor elskov er ren og fri,
den anden er et med den triste dag,
som drømmene drukner i.
Hver kvinde står mellem disse to,
forelsket, elsket og ren -
een gang hvert hundrede år kan det ske,
de smelter sammen til een.
(De evige tre, fra Lille verden, 1941)
Eller dette digt
Hvis du forlader mig
Af Kristen Bjørnkjær (1976)
H vis du forlader mig
så gør det hurtigt, resolut
og uden falsk medlidenhed
forlad mig med et hug
der kapper alle bånd
forlad mig i en afgrund
hvorfra man kun kan klatre opad
(Og dog?
Man risikerer jo at blive dernede
og aldrig komme op
måske er det alligevel for hårdt?
Jeg vil bede dig om noget andet)
Hvis du forlader mig
så gør det blidt og nænsomt
og ikke pludseligt med voldsomhed
chokerende og lammende
gør det blidt og nænsomt
og helst i små portioner
langsomt - så jeg kan vænne mig til tanken
(Og dog?
Det er under alle omstændigheder ubehageligt
Noget der gør ondt
Så hvorfor trække pinen ud?
Ja, hvorfor sætte sig selv i den situation?
Nu har jeg det):
Forlad mig tidligt
forlad mig i min ungdom
før vi lærer hinanden at kende
ved en fest, hvor vi begge to er
Lad mig møde en anden end dig
hvis du alligevel vil forlade mig
Forlad mig i min barndom
en tidlig solskinsmorgen
hvor alle køer er sat på græs
og jeg endnu er en lille dreng
der leger i en sandkasse
åh kære
jeg tror jeg dør
hvis du forlader mig
tag mig med
kan du ikke bare ta' mig med
hvis du forlader mig?
70erne
Tidens lyrik boblede over med begejstret erotik - men også med skilsmisse og skænderier. Enhver digter med respekt for sig selv skrev et pardigt, der satte ægteskabet på plads eller udstillede parforholdet til spot og spe.
Kristen Bjørnkjærs underfundige 'Kærestesorg', prøvede at vride skilsmissen, så den slet ikke fandtes.
Læs om historien bag digtet
Her kan du læse hele interviewet med Poul Borum: Hvad er et digt?
fredag den 3. januar 2014
Saml på noget at glædes over
- Lad være med at beklage dig. Hvis du dramatiserer de lidelser, du er ude for, bliver du svagere. Fortæl i stedet om det, du kan, og det, du holder allermest af.
- Søg de små glæder. Saml på de små glæder. Konkurrer om, hvem der kan finde flest glæder.
- Bevar og vis din menneskelighed
- Tro på noget. Kæresten, karrieren, sagen, kærligheden, fremtiden, gud...
Abonner på:
Opslag (Atom)